| Afdrift |
Vinklen mellem den styrede
kurs og den sejlede kurs |
| Afrigger |
At tage hele riggen af båden |
| Agten for tværs |
En. ca. retning i forhold
til båden mellem tværs og agter |
| Agterlys |
Hvidt lys, der lyser over
en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver
side af "ret agter" |
| Agterlig |
Agterste kant på et sejl |
| Agterspejl |
Skrogets tværgående
afslutning agter |
| Agterstag |
Kaldes også lænsestag,
slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til
hækken til støtte for masten |
| Ankerlys |
Hvidt lys, 360°, anbragt
i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses |
| Babystag |
Wire, der sammen med
undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden
af masten, lavt placeret, til fordækket |
| Bagbord |
Bådens venstre side set
fremefter |
| Bakket fok |
Fok, der føres på luv
side, idet luv fokkeskøde er halet tot |
| Ballast |
Tungt materiale, der
anbringes dybt i båden for at forhindre krængning |
| Barber-hal |
Skødeviser-system. Tovværks-
eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så
skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres
frem, tilbage, ind og ud efter ænske under sejladsen |
| Barm |
Et hjørne af et sejl, f.eks.
skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm |
| Beauforts skala |
Vindstyrketabel med
betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) |
| Beholdne distance |
Distancen over havbunden (grunden) |
| Beholdne fart |
Bådens fart over
havbunden (grunden) |
| Beholdne kurs |
Bådens retning over
havbunden (grunden) |
| Beslå |
At pakken et sejl sammen på
bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger ("tøjstrimler") |
| Bestik |
Regnskab over kurser og
distancer |
| Bidevind |
En båd sejler bidevind, når
den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med
fordel skal arbejde sig til luvart |
| Bifyr |
Fyr i nærheden af et
hovedfyr til lettelse af orienteringen i området |
| Bjærge |
Eksempelvis at tage en
overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et
sejl bjærges, når det nedhales. Et skib kan bjærge sig
godt i søen |
| Blok |
Hjul indfattet i et "hus",
hvorigennem tovværk føres |
| Bolværk |
Anlægsplads i havn |
| Bom |
Rundholt, hvortil et sejls
underlig fastgøres for at holdes det strakt |
| Bomdirk |
Wire eller tovværk fra
bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen
eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindre, at
bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget |
| Bomme |
Kaldes også at kovende.
En sejlbåd skifter halse med vinden. Modsætning
er stagvending, hvor sejlbåden vendes gennem
vindøjet, altså mod vinden |
| Bomnedhal |
System til ændring af
svanehalsens højde over dæk |
| Bomstol |
Støtte for bommen, når
storsejlet er bjærget |
| Bomudhal |
Tovværk eller wire til at
trække storsejlets underlig ud til bomnokken |
| Borde |
Henviser til bådsiden |
| Bov |
Den del af bådens
sider,der er nærmest stævnen |
| Bredde |
Ved et steds bredde forstås
buen af en meridian, regnet fra ækvator
tilbreddeparallellen gennem stedet |
| Breddeparallel |
En tænkt cirkel om jorden
parallelt med ækvator |
| Bund |
Skroget under vandlinien |
| Bundbrædder |
Sammensatte brædder, der
danner dørken ("gulvet") |
| Bundprop |
Prop dybest i bunden af båden,
så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på
land |
| Bådshage |
Stage med krog og spids i
den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske
tovværk op m.m. |
| Cockpit |
Bådens opholdsrum |
| Cunninghamhal |
Tovværk skåret gennem et
øje, der er placeret et lille stykke oppe på
storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at flytte sejlets
dybdekurve nær sejlets forreste trediedel. Med tovet trækkes
øjet nedad. Der skal hales mere, jo mere det blæser |
| Danske Havnelods |
Omfatter beskrivelser af
alle danske havne |
| Dansk Lods |
Den Danske Lods bind I:
omfatter oplysninger af almindelig interesse for
skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske
farvande |
| David |
Mindre kran til at hejse
en båd op med |
| Decca |
Radionavigationssystem. Kræver
specielle Decca-kort og en Decca-modtager.
Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed |
| Deplacement |
Vægten af det vand, en båd
fortrænger (=bådens vægt) |
| Deviation |
Kompassets fejlvisning på
grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske
systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig
af bådens kurs |
| Deviationstabel |
En til båden udarbejdet
tabel over deviationen på forskellige kurser |
| Devierende misvisning |
Summen af deviation og misvisning |
| Diametralplan |
Det langskibs lodrette plan, der deler
båden i to ens halvdele |
| Dinette |
Aptering med tværskibs sofa-arrangement |
| Drifter |
Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen
tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek. |
| Drivanker |
Flydende anker til at holde en båds
stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt
sejldugspose) |
| Dørk |
Bådens gulv i kahyt, cockpit o.l. |
Efterretninger for
Søfarende |
Udgives ugenligt af Det Kongelige Søkortarkiv.
Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort,
håndbøger m.v. |
| Ekkolod |
Elektronisk dybdemåler, der arbejder
med lydimpulser |
| Ende |
Kort stykke tovværk |
| Fald |
Tovværk eller wire til at hejse
sejlet med |
| Faldbarm |
Det sejlhjørne, hvor faldet sættes
fast |
| Falde af |
Ændre kurs bort fra vinden |
| Fangline |
Fortøjnings- eller slæbetovværk
anbragt i stævnen på en mindre båd |
| Favn |
Gammelt dansk mål. 1 favn = 1,88
meter |
| Fender |
Plast- eller gummipuder til at
anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at
gnide op ad bolværk eller anden båd |
| Fenderliste |
Liste af gummi, plast eller træ, der
er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et
lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk)
- for at hindre båden i at bnide op ad bolværk eller
anden båd |
| Finnekøl |
Kort, dyb køl |
| Fiskeriårbogen |
Udgives hvert år. Indeholder også
mange oplysninger, som sejlsportsmanden kan have gælde
af |
| Flagspil |
Flagstang |
| Floater |
Letvejrsspiler. Beregnet for vind på
0 - 3 m/sek. |
| Flover |
Vinden flover, når styrken aftager.
Samme som at løje af |
| Flynder |
Forstærkning indsyet i et sejls
faldbarm |
| Fod |
1 fod = 0,305 meter |
| Fok |
Stagsejl, der sættes lige foran den
forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper
storsejlet, kaldes sejlet en genua) |
| Foran for tværs |
En retning mellem bidevind og halv
vind, når det anvendes om vindretning i forhold til
sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret
forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord) |
| Forhale |
At flytte båden fra et sted i havnen
til et andet |
| Forlig |
Forreste kan på et sejl |
| Forstag |
Wire fra stævn til mastetop |
| Fribord |
Skrogsiden over vandlinien |
| Gast |
Besætningsmedlem |
| Gel-coat |
En glasfiberbåds yderste lag |
| Gennu |
Stor fok, der væsentligt overlapper
storsejlet |
| Gisse |
Bedommelse af afstand o.l. ved øjemål |
| Gæsteflag |
Ved sejlads i andre lande føres det pågældende
lands flag i miniature neder styrbords salingshorn |
| Hale hjem |
At hale i et skøde |
| Hals |
Fællesbetegnelse for det nederste,
forreste hjørne af et sejl |
| Halse |
En båd er på en halse, undtagen når
den stagvender eller bommer. Styrbords halse, når vinden
kommer ind fra styrbord, og badbords hals med vinden ind
fra bagbord |
| Halvvind |
Vinden kommer ind ca. 90° på sejlbådens
diamentralplan |
| Havkrydser |
Fællesbetegnelse for robust, søgående
sejlfartøj |
| Hulkel |
Rille på mast eller bom, hvorigennem
sejlets tovværkslig føres |
| Hundekøje |
Stikkøje, hvor køjen helt eller
delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i
cockpittet |
| Hæk |
Den elleragterste del af et fartøj |
| Højde |
Man har "højde nok", når
man kan nå sit bestemmelsested uden at krydse |
| Håndliste |
Gribeliste på ruftag og andre
passende steder |
| Kabellængde |
1/10 sømil = 185,2 meter |
| Kabys |
Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit,
aflukket rum, kaldes det for pantry |
| Kanthale |
Hale tot. Kloshale |
| Kappe |
Den del af et sejls agterlig, der
krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm |
| Katamaran |
Skib med 2 skrog |
| Kicking-strap |
Taljesystem eller tilsvarende, der går
fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude.
Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen
nede |
| Kiming |
Den synlige grænselinie mellem himmel
og hav |
| Klampe |
Fastskruet metal- eller træstykke,
der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder,
fald o.l. |
| Klos |
Klos op ad = tæt op ad |
| Klosrebe |
At rebe (mindske sejl) så meget, som
det er muligt |
| Klys |
Beslag af form som en kæbe med 2
flanger, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten
er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen
er fastgjort |
| Knob |
Knude på tovværk, eller fartenhed: 1
knob = 1 sømil/time |
| Kordel |
De tråde, hvoraf et tov eller wire er
snoet |
| Kovende |
Det samme som at bomme, dvs. vende til
ny halse med vinden |
| Kovs |
Galvaniseret jern-, stål-, messing-
eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for
at skabe et solidt øje |
| Krapsø |
Mindre bølger med kort afstand mellem
bølgetoppene |
| Kryds |
At sejle bidevind skiftvis på
styrbords og bagbords halse |
| Krængningsmåler |
Pendulophængt viser, der på en
gradskala viser bådens krængningsvinkel |
| Kurs |
Beholdne, sejlet eller styret kurs |
| Kvejle |
At oprulle tovværk |
| Lejder |
Bådstige eller trappe |
| Lever |
Et sejl begynder at leve, når man
sejler for tæt til vinden, eller hvis det ikke er halet
tilstrækkeligt i forhold til den måde, det er skøde på |
| Lig |
Kanterne på et sejl. For-, under- og
agterlig |
| Livline |
Sikkerhedssele |
| Log |
Instrument til måling af bådens fart
gennem vandet |
| Loran |
LOng RAnge Navigation. Amerikansk
radionavigationssystem med menet lang rækkevidde (1.000
sømil). Svarer til det europæiske Decca-system |
| Luffe |
At ændre kurs nærmere vinden til
vindøjet |
| Luv |
Luv side er modsat den side, hvor
storsejlet føres, altså den side, der er tættest til
vinden |
| Luvart |
Samme som luv |
| Luvgirig |
Betegnelse for båd, der drejer op mod
vindøjet, når roret slippes |
| Læ |
Læ side af en båd er den side, hvor
storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk
fra vinden |
| Lægirig |
Betegnelse for en båd, der falder af
fra vindretningen, når roret slippes |
| Længde |
Ved et steds længde forstås buen af
stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen
gennem stedet |
| Læns |
Når en sejlbåd sejler en sådan
kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter
= plat læns |
| Lænse |
Sammen som at øse |
| Lænsestag |
Samme som agterstag og slørstag |
| Låring |
Den del af en båds sider, der er nærmest
agterspejlet |
| Misvisning |
Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk
nord) og magnetisk nord |
| Nok |
Yderste del af rundholt, f.eks. på
bom |
| Om læ |
Samme som under dæk. Rum og kahytter
indvendig |
| Opskud |
Den fremdrift, der er i båden efter,
at sejlene er holdt op med at trække |
| Over stag |
At stagvende |
| Pantry |
Bådkøkken, når dette ikke er i særligt
aflukket rum |
| Pariserøje |
En ring i sejldugen til fastgørelse
af tovværk |
| Pejling |
Retning fra iagttageren til den
genstand, der pejles |
| Plane |
Båden bliver p.g.a. farten løftet op
på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal |
| Position |
Det sted, hvor båden eller en anden
genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller
ced retning og afstand fra et kendt punkt |
| Pulpit |
Forpulpit: Krafigt,
permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til døkket
omkring stævnen. Agterpulpit:
Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også
pushpit) |
| Pøs |
Spand |
| Radarreflektor |
Mangesidet metalgenstand, der
reflekterer radarimpulser |
| Rank |
Om båd, der let krænger (i modsætning
til stiv) |
| Reacher |
Hul genuatype til rumskødssejlads,
hvor skødebarmen er meget højt løftet og skødes helt
agter (som spiler) |
| Rebe |
Mindske sejl |
| Ruf |
Kahyttens overbygning |
| Ruftag |
Kahytstag |
| Rullereb |
Rebning ved at rulle storsejlet rundt
om bommen |
| Rumskøds |
Når en sejlbåd sejler en hvilken som
helst kurs, som blot ikke er bidevind |
| Rundholt |
Mast, bom e.l. |
| Salingshorn |
Træ- eller metaltværstivere mellem
mast og vant for at forbedre afstivningen af masten |
| Scepter |
Stålstøtte for søgelænder |
| Sejlet distance |
Den distance, et skib sejler gennem
vandet (måles af log) |
| Sejllomme |
Lange, smalle lommer indsyet i sejlets
kappe |
| Sejlpinde |
Anbringes i sejllommerne for at få
sejlet til at stå roligt med en jævn kurs |
| Sejsing |
Sejldugsstrimler til at beslå et sejl
til bom eller stag |
| Selvlæns |
Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra
cockpit |
| Skral vind |
Når binden under sejlads ændrer
retning mere i stævn |
| Skot |
Vægge i skrog |
| |
|
| Skydekappe |
Luge i ruftag over kahytsnedgang |
| Skære op |
At styre båden mere op mod vinden (luffe) |
| Skæring |
Med spiler så tøt til vinden som
muligt - ca. halvvind |
| Skøde |
Tovværk, der anvendes til at hale og
slække i sejlene |
| Skødebarm |
Det sejlhjørne, der er nærmest skødet |
| Skødeviser |
Blok eller øje, hvor skødet går
igennem |
| Slingregrej |
"Ting", der sikre, at
personer eller genstande holdes på plads, når båden
arbejder i søen |
| Slække |
Fire ud på tovværket |
| Slør |
Når en sejlbåd sejler en sådan
kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns |
| Slørstag |
Samme som agterstag og lænsestag |
| Spiler |
Meget let og stort tre-liget sejl, der
nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes
til sejlads med vinden fra agter til tværs |
| Spilerstage |
Stage af træ eller metal til at
"udspile" en spiler eller genua mod luv, når
der sejles rumsskøds |
| Splejsning |
Sammenføjning af to tov- eller
wireender ved at snp kordelerne ind og ud mellem hinanden |
| Sprayhood |
Sejldugskaleche over kahytnedgangen.
Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ |
| Spring |
Dæksplanets kurve set fra siden. Fortøjning
fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når
båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår
man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til
det, den er fortøjet ved. |
| Spygat |
Vandafløbshuller i skandæksliste og
tilsvarende |
| Stag |
Stålwire i bådens diamentralplan til
af stivning af masten |
| Stikke ud |
Slække |
| Stiv |
Om båd, når den kraftigt modarbejder
krængning (i modsætning til rank) |
| Styrbord |
Bådens højre side set fremefter |
| Styrefart |
Lige netop fart nok til, at båden
lystrer roret |
| Stævnrør |
Rør gennem bund, hvori
propellerakslen fra motoren roterer |
| Svaber |
Langskaftet kost til rengøring af båden |
| Svaj |
Når en båd ligger fortøjet til pæl
eller anker |
| Svanehals |
Beslag, der forbinder mast og bom.
Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til
siderne samt op og ned |
| Svømmevest |
Redningsvest uden krave. Svømmevesten
nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den
ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe |
| 7/8 rig |
Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del
af masten, regnet nedefra |
| Søgelænder |
Består af prædikestol (også kaldet
pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med
liner gennem sceptre placeret langs lønningen |
| Sømil |
1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter |
| Sønæringsbevis |
Sønæringsbevis som yavhtskipper af 3.
grad kan føs bed at består eksamen til yavhtskipper af
3. grad samtidig med aflæggelse af tilfredsstillende
synsprøve ved øjenlæge (speciel blanket og kun ved
visse øjenlæger) |
| Søventil |
"hane" i bådens bund. Disse
bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid |
| Takling |
Omvikling af en overskåret tovværksende
med garn for at undgå, at tovet løber op |
| Talje |
Et system af blokke for at forøge trækkraften.
Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet |
| Tallboy |
Høj, slank fok, der sættes tæt
foran masten, når spileren er sat. Den udnytter den
vind, der ellers vil gå tabt i den temmelig store
afstand mellem mast og spiler (forneden). Halsen må
gerne sættes i borde for større effekt. Sejlet er med
til at øge vindhastigheden og dermed undertrykke bag
storsejlet, altså give større fremadrettet kraft |
| Tilrigning |
At gøre båden sejlklar |
| Tilsyneladende vind |
Som angivet af bådens vindindikator,
d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens
fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme
mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden |
| Tofte |
Siddebænk i en båd |
| Tomme |
1 engelsk tomme = 2,54 com. 1 fod = 12
tommer = 0,305 meter |
| Top-coat |
En glasfiberbåds inderste lag
polyester |
| Topbetegnelse |
Sømærkers øverste kendetegn (røde
cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler,
rød kugle, gult kryds) |
| Toplys |
Hvidt lys anbragt højt i
diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til 112½°
på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med
andre lys an maskindrevne skibe under kommando, når de gør
fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget
med fiskeri |
| Topvant |
Det vant, der når højest på masten
i hver side |
| Tot |
At hale så stramt som muligt (udtales
"tåt") |
| Trim |
Det, der kan gøres ombord på en
sejlbåd for at forøge farten |
| Trimaran |
Skib med 3 skrog |
| Trimline |
Kan være en tynd line indsyet i en løbegang
i et sejls agterlig (lidseline) |
| Tværs |
Plan vinkelret på bådens
diamentralplan (midterlinie) |
| Tørn |
At lægge tovværk rundt om en klampe,
pullert eller spil |
| Underdrejde |
Man kan ligge underdrehet med bakket
fok. Anvendes i hårdt vejr |
| Underlig |
Nederste kant på et sejl |
| Underslå |
At fastgøre et sejl til en rundholt (f.eks.
mommen) |
| Undervant |
Det nederste vant i hver side. Det går
ofte op til omkring salingshornet |
| Vant |
Masteafstivning, stålwirer på tværs
af bådens diamentralplan |
| Vantskrue |
Spændeskrue til regulering af vant |
| Vindøjet |
Nøjagtig den retning, hvor vinden
kommer fra |
